5 wellness habits
som har ændret mit liv
Re:Set begyndte ikke som en forretning. Det begyndte som noget meget mindre, og samtidig ret stort. I en periode af mit liv fyldte tankemylder mere end jeg ønskede at indrømme. Mine tanker løb hurtigere end jeg gjorde, og selv når jeg sad stille, føltes det som om hovedet var på overarbejde. Jeg havde glemt, hvordan det føltes at trække vejret helt ned i maven.
Så jeg begyndte stille og roligt at skabe 5 små wellness habits, der gav mig pauser. En kop te uden telefonen. En kort løbetur efter en lang dag. En kort meditation om morgenen. Et duftlys om aftenen. Et par linjer i en notesbog, hvor jeg bare skrev, hvad jeg mærkede.
Små ting, men de gjorde en stor forskel. Det var som om roen fandt mig, hver gang jeg gav mig selv lov til at stoppe op.
Og det var dér idéen opstod:
Hvad hvis man kunne sende ro videre?
Ikke som en løsning på alt, men som en lille påmindelse om, at man godt må tage en pause. At man godt må RE:SET. For jeg tror virkelig på, at ro smitter. Hvis vi alle tillod os selv at RE:SET bare lidt oftere, ville vi skabe et samfund, der var en smule blødere, mere nærværende og lidt mere menneskeligt.
RE:SET er mit bidrag til den tanke. En lille pause i en pakke. En gave, man kan give til sig selv - eller til en, man holder af, når livet kalder på et øjebliks omsorg. Et univers skabt til at minde os om, at ro ikke er en luksus. Det er en nødvendighed.
Shop nu